Bliv medlem af Golfklubben Lillebælt
Skal det være Golfklubben Lillebælt? – Hvorfor ikke, vi har noget for alle! Vi er en social golfklub der vægter hygge og fællesskaber.
Vi elsker at spille golf, få frisk luft og motion på en velholdt og afvekslende bane, hvor vi samtidig kan nyde den mest fantastiske udsigt udover Lillebælt. Nogle af os er konkurrenceminded og deltager derfor gerne i turneringer. Andre ønsker fællesskabet i vores klub i klubber eller spille privat – mulighederne er mange.
Vi råder over en18 hullers bane, en Par 3 banen (9 hullers Pitch & Put bane), driving range og træningsfaciliteter. Vores pro tilbyder træningslektioner.
Vi håber du at kunne byde dig velkommen i vores klub. Skulle du have spørgsmål, er du altid mere end velkommen til at kontakte os.
Hvad koster det at blive medlem af GKL?
Der er forskellige former for medlemskaber du kan vælge imellem, hvis du ønsker at blive medlem hos os. Priserne varierer alt efter hvilket medlemskab du ønsker. Vi har samlet et overblik til dig herunder:
Hvordan bliver jeg medlem af Golfklubben Lillebælt?
For at melde dig ind i Golfklubben, skal du blot udfylde vores indmeldelsesblanket og accepterer vores vilkår og sende formularen til os på mail sekretariatet@gkl.dk
Så sørger vi for, at du bliver oprettet i vores system og derefter sender vi dig en velkomstmail med yderligere information om hvordan og hvornår du kan komme i gang.
MEDLEMSFORDELE
Vi tilbyder flere forskellige medlemsfordele i form af samarbejdsaftaler med andre klubber
CAFE & SHOP
Vi har tilknyttet en cafe med mulighed for både mad og drikker samt en shop med et stort udvalg
LEJE
Der er også mulighed for at leje bagrum, leje golfbiler eller monoscootere.
Klubber i Golfklubben Lillebælt
Vi har lokale klubber i klubben, som gør det lettere for dig som nyt medlem, at lærer andre at kende og blive en del af et hold.
GOLFPIGERNE LILLEBÆLT
Her mødes klubbens “piger” hver tirsdag og spiller sammen. Formålet er at have det hyggeligt sammen, få nogle gode golfoplevelser og at være med i et fællesskab.
TORSDAGSHERRERNE
Her mødes klubbens “drenge”, hver torsdag og spiller sammen. Formålet er at spille golf og hygge sig sammen.
SENIORERNE
For kvinder der er fyldt 55 år, og mænd der er fyldt 60 år. Her mødes klubbens ældre generation hver torsdag året rundt. Formålet er at have det hyggeligt og sjovt, lære mange spillere at kende samt opleve et godt fællesskab.
MIX-PARTURNERINGER
Det deltagende par skal være mand + kvinde, man behøver ikke at danne par privat. Man kan ligeledes spille med en partner, der ikke er medlem af GKL, denne skal betale og registreres som greenfeespiller. Der spilles en fredag i måneden i sæsonen.
ELITAFDELINGEN
Vi har en vision om at skabe egne talenter, og hvor missionen er at samle de bedste hold i klubben og forene det sportslige og sociale på så højt et niveau som det er muligt.