Golfklubben Lillebælt søger Golfmanager

 

Vores golfmanager har efter et aktivt arbejdsliv valgt at fratræde, hvorfor vi søger en dedikeret personlighed, som har lysten og kvalifikationerne til at stå i spidsen for Golfklubben Lillebælts videre udvikling. En opgave der har sit udspring i en overordnet strategi- og forretningsplan udarbejdet af bestyrelsen, som har store ambitioner om aktivt at udnytte klubbens naturlige potentiale, med en fantastisk beliggenhed lige ud til Lillebælt og placeret strategisk midt i landet.

 

Golfklubben Lillebælt blev grundlagt i 1990 og har i dag en smukt beliggende 18-huls bane, driving range og en par 3-bane. Golfklubben ligger i Middelfart kommune, få kilometer fra byens centrum og i naturskønne omgivelser tæt på vand og Marina.

 

Som vores kommende golfmanager vil du få en alsidig, udviklende og spændende lederstilling, hvor du vil få det overordnede ansvar for at videreudvikle en allerede velfungerende klub med mere end 1000 medlemmer. Du vil referere til klubbens bestyrelse og får til ansvar at udvikle, prioritere og implementere strategier og handlingsplaner. Derudover får du det overordnede ansvar for klubbens daglige drift – herunder økonomi og regnskab – samt ledelse af klubbens medarbejdere.

 

Derudover kan du se frem til følgende ansvarsområder:

  • Planlægning af opgaver og prioriteter i relation til årets aktiviteter
  • Daglig ledelse af og samarbejde med ansatte, samarbejdspartnere og frivillige samt delegering af opgaver og ansvar
  • Sikre udarbejdelse af budgetter og regnskaber, rapportering og daglig økonomisk drift af alle klubbens afdelinger og forretningsområder
  • Aktiv søgning af fondsmidler
  • Sikre et efftektivt samarbejde med klubbens golfpro og forpagter af klubben populære Cafe.
  • Sikre overholdelse af lovgivning, miljøforhold, regler og overenskomster
  • Facilitering af klubbens sponsorer samt deltage aktivt i at drive erhvervsklubben
  • Forberedelse til og aktiv deltagelse i diverse udvalgsmøder, herunder bestyrelsesmøder
  • Diverse ad hoc-opgaver som f.eks. miljøplaner, ESG-rapportering, APV, fredningsplaner etc.

 

Din profil

Din indgangsvinkel til stillingen kan være mange, men vi forestiller os, at du har en økonomisk og kommerciel baggrund samt har erfaring med administration, økonomi, budgettering og daglig drift af en virksomhed eller forretningsenhed – gerne fra en lignende organisation. Derudover har du:

  • Ledelseserfaring samt erfaring med at referere til en bestyrelse/bestyrelsesformand.
  • Erfaring med ERP-systemer, herunder Economics.
  • Flydende i dansk og engelsk i både skrift og tale.

 

Stillingen som golfmanager kræver en høj grad af selvstændighed kombineret med en veludviklet evne til at begå sig med empati og troværdighed i en organisation med mange interessenter. Du skal derfor besidde politisk tæft og samtidig være relationsskabende, kommunikerende og synlig.

Du formår at begå dig både strategisk og operationelt og din solide økonomiske forståelse sikrer dig indsigt og viden samtidig med, at du besidder et generelt godt købmandskab.

Har du erfaring med golfspillet eller endda er en habil golfspiller vil det være en fordel, men det er ikke et krav.

 

Du tilbydes

Et attraktivt lederjob i en smuk beliggende golfklub lige ud til Lillebælt. En golfklub med et stærkt fælleskab for gode oplevelser og plads til forskellighed.

 

Du vil få et udfordrende og spændende job i en klub, der altid er under udvikling, og hvor du hver dag vil møde Danmarks måske flinkeste golfere. Du bliver en del af et team bestående af glade og engagerede kollegaer, som hver dag arbejder dedikerede mod at skabe en god og attraktiv klub for deres medlemmer.

 

Næste step

Lyder stillingen som noget for dig, så ser vi frem til at modtage dit CV hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende, så søg hellere før end siden. Har du yderligere spørgsmål til stillingen, så er du naturligvis meget velkommen til at kontakte J-Management ApS, der forestår rekrutteringsprocessen.

 

Se mere på www.gkl.dk

 

Ansøgning samt CV sendes til jaj@j-management.dk

 

Hvis du ønsker yderligere information, så kontakt konsulent Jan Aage Jensen på tlf. 40159694